Hvad betyder CO2-neutral?

Mange lande, organisationer og virksomheder arbejder i dag mod at blive CO2-neutrale eller klimaneutrale. Det gælder også det danske landbrug og fødevareerhverv. Men hvad betyder CO2-neutral egentlig? Det at være CO2-neutral eller klimaneutral betyder kort fortalt, at man ikke udleder flere CO2-ækvivalenter, end man optager. 

Der er flere måder, man kan blive CO2 neutral på. I stedet for at afbrænde fossile brændstoffer som kul og olie, kan man eksempelvis bruge grøn energi som solenergi og vindenergi. Mange landmænd bruger det, der hedder biogas. Det er en slags gas, der bl.a. kommer fra den gylle, som nogle landmænd bruger til at gøde deres marker. Ved at brænde denne gas af i stedet for, bruge fossilt brændstof, mindsker landmændene deres udledning af drivhusgasser.

Man kan også binde den CO2, der allerede findes i atmosfæren. Det gør nogle landmænd eksempelvis ved at så græs. Græs er nemlig i stand til at tage den CO2, der findes i atmosfæren og binde den i jorden, hvor den ikke længere medvirker til global opvarmning. På den måde, er landmændene med til at bremse globale opvarmning og klimaforandringer.

At være CO2-neutral betyder altså ikke, at man slet ikke udleder drivhusgasser. Man kan stadig udlede drivhusgasser fra eksempelvis fødevareproduktion eller fra transport. Man skal bare opnå en balance mellem den mængde CO2-ækvivalenter, der udledes og den, der optages.

Sommer-natur6.jpg